Titlen "kejser" henviser til den højeste hersker i Kinas kejserlige periode.
De gamle tre regenter og fem kejsere, såsom Fuxi, Nüwa, den gule kejser Xuanyuan og flammekejseren Shennong, var ikke egentlige kejsere, men snarere stammeledere eller ledere af stammealliancer. Deres titler som "suveræn" eller "kejser" blev tilføjet posthumt. Herskerne i Xia-dynastiet blev kaldt "Hou", dem i Shang-dynastiet blev kaldt "Di", og Zhou-kongerne blev kaldt "Wang". I perioden med de stridende stater gik mange feudalherrer over stregen og gjorde krav på titlen "Wang", mens de stadig respekterede Zhou-kongen som "Tian Wang" (den himmelske konge). Efter at have forenet Kina mente kong Zheng af Qin, at hans dyd overgik de tre regenters, og at hans præstationer overgik de fem kejseres. Derfor skabte han betegnelsen "kejser" (Huangdi) som den formelle titel for Kinas øverste hersker. Derfor blev Qin Shi Huang (kong Zheng af Qin) den første kejser af Kina og kaldte sig selv for "den første kejser". Fra da af erstattede "kejser" "Di" og "Wang" og blev titlen på den højeste hersker i Kinas feudale samfund i over to tusind år.
Antikke figurskulpturer er en form for skulpturel kunst, der er modelleret efter forskellige figurer fra oldtiden til i dag, både indenlandske og udenlandske. Disse skulpturer er skabt af forskellige formbare materialer eller hårde materialer, der kan udskæres og formes, hvilket giver visuelle og taktile kunstneriske menneskebilleder med en vis rumlig tilstedeværelse. De afspejler det sociale liv og udtrykker kunstnerens æstetiske opfattelse, følelser og idealer.
Skulpturer af gamle figurer er udtryk for kunstnerens forståelse af udviklingen i den kinesiske historie og repræsenterer et optimistisk syn på menneskets udvikling. At bygge disse skulpturer hjælper folk med at huske historien, lære af fremragende historiske figurer og forgængere og absorbere deres erfaringer og lektioner. Det er af stor uddannelsesmæssig betydning for fremtidige generationer.