I Buddhas hænder er det kinesiske maleris metoder til modellering og stemningsskabelse perfekt integreret, hvilket gør hændernes skønhed unik, transcendent og æterisk. Det er gennem disse unikke udtryksmetoder, at buddhistens stræben efter perfektion og oplysning afsløres på en sømløs måde. Betydningen af Buddhas hånd i statuen af Buddha kan sidestilles med Buddhas hoved, som svarer til det buddhistiske tegnsprog, komplekse kombinationer og bevægelser for at udtrykke mange forskellige betydninger, gennem udviklingen af successive dynastier langsomt dannet buddhistiske kulturelle symboler, samlet kaldet håndaftrykkene.
Når vi sætter pris på den perfekte håndskæring i de gamle græske og romerske tider, kan vi mærke blodet flyde i den og endda føle, at det er en levende krop med temperatur, og når du ser på en kinesisk Buddhas hånd, vil du kunne opnå en perfekt sindstilstand samt transcendens og fred, hvilket netop er den buddhistiske dharma-lykke, især efter mere end tusind års tidsdåb udstråler de en slags bleghed og tom stilhed. Dette er præcis Buddhas følelse af dharma-lykke, især efter tusinder af år udsender de en slags bleg og tom atmosfære. Selvom Buddhas hånd kun er en lille del af statuen af Buddha, indeholder den fra dette perspektiv også buddhisternes tanker og formidler lydløst storheden i Buddhas lære og skønheden i det rene land.
