Harpiksskulpturer er statuer eller andre tredimensionelle kunstværker, der er støbt af glasfiberharpiks. Harpiks er et ret let og holdbart materiale, som kan males og glaseres, så det ligner sten, porcelæn, bronze eller marmor. Det bruges til at fremstille en lang række produkter. Til kunst er resin relativt billigt sammenlignet med andre materialer, hvilket gør det ideelt, når en kunstner vil lave flere skulpturer. Harpiks er også blevet et populært materiale til fremstilling af små statuer, smykker, figurer og forskellige samleobjekter.
Hos sculptureshome leverer vi harpiksskulpturer af høj kvalitet, uanset om det er et moderne kunstværk eller en traditionel skulptur, kan vi tilpasse det efter dine behov og designkoncepter.
Viser 10 resultater
Resin er i sig selv en blanding af flere materialer, bl.a. polyuretan, silikone, epoxy og polyester. Resinskulpturer er stærke og holdbare, men ikke uforgængelige. Kulde og frost kan få resin til at gå i stykker, da materialet krymper og udvider sig, når temperaturen stiger. I koldt vejr bør enhver harpiksskulptur, der opbevares udenfor, tages ind.
Processen med at lave en resinskulptur begynder, når billedhuggeren skaber den originale model af ler, voks eller andre materialer. Der laves en form af skulpturen ved at dække modellen med et flydende støbemateriale. Populære støbematerialer omfatter silikone, gummi og gips. Det kan være nødvendigt at overtrække skulpturen med en separator som f.eks. vaseline for at sikre, at formen kan fjernes forholdsvis let. Silikone er et meget ønskeligt støbemateriale, fordi det ikke kræver en separator.
Formen fjernes fra modellen, når støbematerialet tørrer. Formene adskilles langs en eller flere skillelinjer, så der skabes forskellige forme til forskellige dele af skulpturen. Til harpiksskulpturer er forme af gummi, silikone og andre fleksible materialer normalt tilstrækkelige til støbning. Hårdere materialer som metal, træ og gips kan også bruges til at lave forme. Det kan være nødvendigt at belægge indersiden af formen med polyvinylalkohol eller talkum for at sikre, at harpiksskulpturen kan fjernes.
Når man støber harpiksskulpturer, skal der tilsættes en katalysator til den flydende harpiksblanding for at starte hærdningsprocessen. Almindeligt anvendte katalysatorer omfatter det flygtige methylethylketonperoxid og det mindre skadelige benzoylperoxid. Et hyppigt problem i støbeprocessen er tilstedeværelsen af luftbobler i harpiksen. Luftbobler kan kontrolleres ved at blande pulveriseret bronze eller lignende materialer og sikre, at formen er udluftet til toppen, så luften kan slippe ud.
Den mest almindelige type harpiks er polyester, som normalt er grøn og glasklar, når den støbes, medmindre der tilsættes et farvestof. De figurer, man ofte finder i butikkerne, er som regel støbt i polyesterharpiks. Polyesterharpikser er giftige og giver ubehagelige lugte, så de kræver tilstrækkelig plads, ventilation og andre sikkerhedsforanstaltninger. Klare og mere holdbare epoxyharpikser kan være bedre egnet til kunstnere, der arbejder hjemmefra, selv om epoxyharpikser har en tendens til at være dyrere. Silikone- og polyuretanharpikser er værdsat for deres fleksibilitet, selvom lugten af polyuretan kan være særlig ubehagelig under støbeprocessen og altid kan spores i det færdige arbejde.
